
AKM Manual RI0XBh01 © Danfoss 11-2010 123
Konstruktion af objekter
Funktionen er en redigeringsfunktion til de styringer, som er om-
talt i afsnittet "Opsæt anlægsoversigt".
Med funktionen kan du redigere et allerede bestående objekt eller
du kan konstruere et nyt objekt helt fra bunden. Men det kræver at
du kender funktionerne i regulatoren, så du ved hvilke informatio-
ner, regulatoren kan sende og modtage.
Lidt om objekter
Når du har konstrueret et objekt, skal det efterfølgende placeres
på anlægstegningen.
Der er to typer af objekter du kan konstruere:
• Standardobjekt — En simpel visning af en række parametre
Her får du de udvalgte parametre vist med tekster, måleværdier
og symboler.
Det er denne blok, du efterfølgende kan placere på din anlæg-
stegning som nævnt tidligere.
• Applicationobjekt — Parametre vises sammen med en tegning af
fx et kølemøbel.
I et applicationobjekt bliver parametrene koblet sammen med en
tegning, så du kan placere de forskellige parametre præcis på det
sted på tegningen, som passer til din anvendelse.
Applicationobjektet skal du så placere på din anlægs tegning,
som nævnt tidligere. Men i modsætning til standardobjektet,
hvor parametrene vises direkte på anlægstegningen, vil ap-
plicationobjektet blive placeret som et genvejsikon. Når du så
efterfølgende trykker på dette genvejsikon vil du springe over og
få vist tegningen af kølemøblet med de tilhørende parametre.
Ved mere komplicerede tegninger fx et kompressorrum, vil du
kunne placere mange parametre, men du får ikke lov til at pla-
cere mere end 26 forskellige parametre. Det er hvad programmet
tillader.
Lidt om informationer fra regulatoren
- Temperaturværdi.
Her får du fx en værdi mellem -30 og +30 sendt fra regulatoren,
og det vil være op til dig at beskrive, hvad det er og hvilken
benævnelse, den skal have. Fx "Afrimningsføler" og "°C".
- Driftstilstand
Alle de forskellige funktioner i en regulator vil skifte imellem
nogle driftstilstande. Disse driftstilstande bliver sendt som en
værdi og vil fx være:
• 0 eller, 1 hvis det er en relæudgang, som er i hvile eller aktiveret.
• 0, 1, 2 eller 3, hvis det er en alarmstatus.
• 0, 1, .........eller 11, hvis det er reguleringens øjeblikkelige drifts-
tilstand. Her vil 0 repræsentere “Ingen køling i øjeblikket”, og fx
4 vil præsentere “Der er en afrimning igang lige nu”.
For at synliggøre en sådan driftstilstand kan dens parameter -
værdi kobles sammen med et symbol, og symbolet kan fx
vælges således:
- Parameter for kompressorrelæ: Symbol af en kompressor når
parameterværdien er = 1.
- Parameter for alarmstatus: Symbol af en alarmklokke når para-
meterværdien er = 1 eller 3.
- Parameter for reguleringstilstand: Symbol af et par dråber når
parameterværdien er = 4, og af et iskrystal når parametervær-
dien er = 2.
For at kunne lave disse opsætninger, er du nødt til at kende
parameternavnet og parameterværdierne for hver funktion,
du vil medtage i objektet.
Du vil kunne finde disse oplysninger i dokumentet “Menubetje-
ning” for de respektive regulatorer — men husk at både bestil-
lingsnummer og softwareversion skal stemme overens.
(Hvis en parameterværdi er angivet som ON / OFF vil det være det
samme som 1 / 0.)
Konstruktion af objekter er kun for superbrugere!
Funktionen kan kun betjenes fra programmet AKM 5
med softwareversion 5.2. eller nyere.
Appendiks M - fortsat
Komentarze do niniejszej Instrukcji